Anti Tremor Device

kr. 3.495,00

Beskrivelse

Som det ses på billederne, er selve ATD en lille, sort, flad skive, som man sætter på håndleddet ved hjælp af en velcrorem. Velcroremmen kan udskiftes, og fås i fire forskellige farver: Sort, blå, rosa og hvid. Remmen er one-size.

Med i pakken får du desuden en rejseetui, et USB-kabel til opladning og en printet version af manualen. Vær opmærksom på, at opladningsstikket skal sættes i en USB-port i en computer, eller i en USB lader, som man tilslutter en stikkontakt (medfølger ikke).

Du finder ekstra remme her, hvis du ønsker at have nogle i reserve – eller bare godt kan lide at have lidt farver at skifte imellem.

Ønsker du at tilpasse programmerne på din ATD, skal du downloade et computerprogram, som du finder på denne side. Guiden til programmet finder du i manualen, som følger med – og som også kan downloades på samme side som programmet.

Læs mere om computerprogrammet længere nede på denne side.

Sådan virker ATD

ATD virker ved, at den udsender små vibrationer/rystelser der, hvor den sidder – hvorfor den også kaldes for ”rystearmbånd”.

De små rystelser, som armbåndet udsender, får kroppen til at sende nogle signaler til hjernen, som nedsætter eller stopper rystelserne.

Vænner kroppen sig til rytmen i rystelserne, mindskes effekten dog. Derfor er ATD programmeret til at køre 7 forskellige programmer. Derved sikres det, at hjernen ikke når at vænne sig til mønstrene. Efter det syvende program har kørt, starter programserien forfra – hvorfor du kan bruge rystearmbåndet i mange timer.

ATD virker uafhængigt af medicin.

Du kan læse mere om hvordan ATD virker her.

Hvem kan ATD hjælpe?

ATD er udviklet til Parkinsonpatienter og folk der lider af essentiel tremor (rystesyge). ATD’s antiryste-effekt er ikke testet på andre målgrupper.

Hvor stor antiryste-effekten er, er forskellige fra person til person. Nogle oplever kun en mindskning af rystelserne, mens andre oplever, at de helt forsvinder (mens de har rystearmbåndet på).

Du kan læse mere om hvem ATD kan hjælpe her.

Sådan kommer du i gang

Når du skal starte din nye ATD, skal du blot igennem følgende tre trin:

  1. Tag ATD på ét af dine håndled.
  2. Stram velcroremmen så meget, som du kan, uden at det bliver ubehageligt.
  3. Tænd for ATD på (ON/OFF)-knappen – og oplev rystearmbåndets antiryste-effekt.

Efter det første stykke tid med din nye ATD, kan du imidlertid opleve, at nogle programmer virker bedre end andre. I så fald kan du omprogrammere din ATD, så den kun kører de mest effektive programmer (du skal dog veksle mellem minimum to – gerne flere – programmer, for at opnå den fulde effekt).

Du omprogrammerer din ATD vha. et lille, overskueligt computerprogram, som du finder guiden til i din manual. I programmet kan du justere:

  • Frekvens for hvert program (her findes 3 niveauer for hvert program).
  • Vibrationernes styrke for hvert program (her findes 3 niveauer for hvert program).
  • Hvilke af de 7 programmer, ATD skal køre.
  • Hvor lang tid snoozefunktionen skal være aktiv.
  • Lysdiodens lysintensitet (altså hvor kraftigt den lyser).

Manual samt computerprogram til justering af vibrationer, diode og snoozefunktion finder du nederst på denne side.

ATD er udviklet og produceret i samarbejde med Ingeniør Torben Juhl, Par Scientific A/S